Hvidkalkede stammer i frugthaver er ikke pynt de beskytter træerne mod en overset fare
I vinterens frugthaver og haver ser man ofte stammer, der er malet hvide. Det er ikke til pynt, men et praktisk beskyttelsestiltag, som hjælper frugttræer og nogle prydtræer med at komme gennem den krævende vinter uden større skader. Formålet med hvidkalkningen er især at beskytte barken mod de voldsomme temperaturskift mellem solrige dage og frostkolde nætter.
På klare vinterdage bliver den mørke bark på solsiden kraftigt opvarmet. Når temperaturen så om aftenen og natten hurtigt falder under frysepunktet, trækker vævet sig pludseligt sammen. Netop denne gentagne belastning kan få barken til at sprække og skabe flænger og sår. Sådanne svækkede steder bliver let en indgangsport for sygdomme og andre skadevoldere.
Sådan beskytter den hvide kalk træet
Det hvide lag reflekterer solens stråler og begrænser overophedning af stammen. Dermed mindskes de temperaturudsving, som er mest skadelige for barken. Beskyttelsen er især vigtig på syd- og sydvestsiden, fordi vintersolen typisk er mest intens der.
Behandlingen giver dog ikke kun beskyttelse mod sprækker. Kalkmælk har også en desinficerende effekt og kan begrænse forekomsten af mos og lav. En anden fordel er en let forsinkelse af vækstsæsonens start. Hos nogle arter kan det hjælpe med at udskyde knopbrydning og blomstring, så blomsterne ikke er lige så udsatte for sene forårsfroster.
Hvornår er det bedst at hvidkalke
Den bedste periode er fra efterår til tidlig vinter, altså omtrent fra oktober til december. Det giver mening at gøre det, før der opstår store forskelle mellem dag- og nattemperaturer. Hvis man ikke når det, kan man også hvidkalke i løbet af vinteren, for eksempel i januar, hvis vejret tillader det.
Ideelle dage er uden frost, med sol og med tør stammeoverflade. På våd eller rimdækket bark er det sværere at påføre, og resultatet bliver sjældent lige så godt. Behandlingen holder som regel i flere måneder, og efter behov kan den fornyes i vinterens anden halvdel.
Sådan blander og påfører du behandlingen korrekt
Traditionelt bruger man en opløsning af hydreret kalk og vand. Et almindeligt blandingsforhold er 2 kg kalk til 10 liter vand. Hvis man ikke vil blande selv, kan man også vælge færdige produkter beregnet specifikt til hvidkalkning af stammer. De indeholder ofte også ekstra plejende ingredienser.
Det er meget vigtigt ikke at gøre blandingen for koncentreret. En for stærk kalkning kan skade barken og give uønskede ætsningsskader. Derfor bør man holde sig til producentens dosering eller en gennemprøvet opskrift.
Før du går i gang med at kalke, er det en god idé at rense stammen grundigt. Med en stålbørste fjerner man mos, lav og løse stykker af gammel bark. Netop her kan skadedyr ofte gemme sig, og snavs vil desuden forhindre, at kalken hæfter jævnt.
Kalken påføres sammenhængende fra den nederste del af stammen og opad. Man kan behandle ikke kun selve stammen, men også de kraftigste grene med en diameter på cirka 10 til 15 cm. Ofte bruges pensel, rulle eller sprøjte. På stammen er det som regel nok at gå op til cirka 1 meter, men efter behov kan man gå højere.
Hvilke træer har mest gavn af det

Hvidkalkning er især vigtig ved yngre træer, hvor barken er mere følsom. Det afhænger dog også af art, sort, voksested og den samlede pleje. Træer, der står åbent og meget soludsat, er typisk i større risiko.
Blandt frugttræer kan beskyttelsen især betale sig for kirsebær, fersken og blomme. For æble, pære og valnød er gevinsten ofte størst hos unge træer. Blandt prydtræer kan kalkning for eksempel være gavnlig for prydkirsebær, japanske ahorn og pil.
Skånsom beskyttelse med ekstra gevinst
En korrekt udført kalkning er hverken farlig for træet eller den omgivende jord. Det er en biologisk nedbrydelig løsning, og rester kan med tiden også komme jorden til gode. Når blandingen er rigtig og påføringen jævn, er der ingen grund til at være bekymret for dette tiltag.
Hvidkalkning af stammer er et enkelt vintertiltag, der kan reducere risikoen for barkrevner markant, begrænse spredning af sygdomme og hjælpe træerne gennem den kritiske periode uden unødig stress.
Vil man have sundere frugttræer og prydtræer, bør man ikke undervurdere denne traditionelle beskyttelse. En rettidig behandling af stammen er ofte afgørende for, i hvilken tilstand træet går ind i foråret.
Kilde: Nature Hills Nursery, Vetas, Pestrazahrada.cz
Natur-, have- og alt, hvad der bevæger sig, blomstrer eller gror-elsker. Dyrker bogstaveligt talt alt, fra krydderurter til sjældne arter, og passer lige så gerne dyr. I sit arbejde forbinder han moderne teknologi med afprøvede mormor-metoder og glæder sig, når begge veje fører til det samme mål.
Relaterede artikler
Ti minutter i efteråret afgør ribshøsten, men de fleste klipper de forkerte grene
Ribs giver mest på ungt ved, mens gamle grene mest stjæler lys og energi. Med en kort efterårsbeskæring kan du forynge busken og sikre større og bedre bær næste sæson.
Sådan plejer du ribs i oktober for masser af bær næste år
Vil du have ribs med mange store og sunde bær næste sæson, begynder arbejdet allerede i efteråret. Med beskæring, plantebeskyttelse og den rette gødning i oktober giver du buskene den bedste start på foråret.
Oktoberpleje af sommerfuglebusk giver rig blomstring, flot form og tryg overvintring
Med få enkle tiltag i oktober kan sommerfuglebusken holdes pæn og sund, begrænse uønsket selvsåning og stå stærkere til vinteren. Den hårde beskæring gemmes til foråret, mens efteråret handler om oprydning og beskyttelse af rodhalsen.
Kommentarer (0)
Vær den første til at kommentere.